søndag den 31. juli 2011

Tragedier og ansvar

For lidt over en uge siden, ramte tragedien vores naboland Norge. En ung mand på 32, skrev et manifest på 1500 sider og fik på en eller anden måde den ide, at de eneste måde han kunne få nogen til at læse den, var ved at slå en masse mennesker ihjel.

Lige siden har medierne næsten ikke talt om andet. Hvem var manden og hvem var ofrene. Følg tragedien minut for minut i aviser, på nettet og i fjernsynet.

Og jeg indrømmer gerne, at jeg i den sidste uges tid næsten ikke har set fjernsyn, læst aviser og jeg har sågar undgået både ekstrabladet og BT's hjemmeside. Nu må du ikke misforstå mig. Jeg bærer ingen illusioner om, at jeg kan lade som om det ikke er sket. Grunden til at jeg ikke har fulgt sagen er simpel.

Jeg har en søn. Han er 5 år og skal begynde i skole/DUS i morgen. Jeg har undgået sagen i Norge fordi jeg ikke kan lade være med at tænke: Tænk hvis det havde været min dreng!! Ikke for på nogen måde, at virke egoistisk, men jeg kan ikke engang tænke den tanke uden at få tårer i øjnene så jeg tror ingen i hele verden kan sætte sig ind i hvad de dræbtes efterladte føler.

Det var så tragedie-delen af overskriften. Nu til ansvarsdelen. Siden sidste Helping-hands.dk arrangement har jeg fået tiden til at gå, med at skrive på en roman og en sætning der bliver gentaget utallige gange i den er:

Vi er alle ansvarlige for det onde vi ikke standser... Jeg mener ikke at vi alle er ansvarlige for at morderen i Norge gjorde som han gjorde. Men mens det stod på i Norge, så oplever Østafrika den værste tørke i 60 år og både børn og voksne dør som resultat deraf.
Jeg skal nok lade være med at indsætte billeder af hvad konsekvenserne for denne tørke er for små børn, men jeg vil dog tillade mig at stille et spørgsmål. Hvad er mest tragisk?

At mennesker dør fordi de uheldigvis er født det forkerte sted på jorden eller at vi som egentlig har det meget godt i vores del af verden ikke gør noget. Man kan fristes til at tænke at mine 10, 20, 50, 100 kr. osv. da ikke gør en forskel og måske har du ret. Men det eneste jeg kan love dig er at hvis ikke du gør noget, så sker der med garanti heller ikke noget.

Helping-hands.dk har dags dato oprettet en indsamling og sat det som et mål at indsamle 5000 kr. inden støt brysterne arrangementet den 8. oktober. Det svarer til at alle der har trykket synes godt op på facebook, har 50 kr. mindre i rådighedsbeløb i en måned inden da. Og hvis de vælger at have 50 kr. mindre i rådighedsbeløb i både august og september når vi op på 10000...



Jeg har erkendt, at når jeg kommer til slutningen af måneden.. og hvis vi skal spise spaghetti og kødsauce en ekstra dag for at få budgettet til at hænge sammen... så bliver det ikke disse 150 kr. jeg fortryder at have brugt.... (med min hukommelse har jeg sikkert også glemt at jeg har brugt dem sidst på måneden)


Jeg håber på din støtte og jeg er sikker på de også gør det i Afrika, hvis de vidste du overvejede det...
Tryk her for at gå til Helping-hands.dk's indsamlling


Christian W. Jensen
Helping-hands.dk