Nu er der kun godt 22 timer til det går løs. Personligt er jeg meget
spændt på, hvordan det kommer til at gå og jeg indrømmer at jeg rimelig
ofte har været inde at se på kalenderen i de seneste par uger.
På
nuværende tidspunkt er det sådan at hvis alle der havde oprettet sig som
bruger at bookingsystemet bestilte en tid, ville jeg være nød til at få
fat i en massør mere. Men derfra og til målsætningen på de 10000 kr....
hmm... Jeg ved det helt ærligt ikke. Det vil tiden vise.
Jeg tror
vi har gjort alt hvad der har været muligt for at lokke/overtale(/ok
ja. Og presse i nogle tilfælde) jer til at booke en tid og nu må det gå
som det kan. Jeg sendte mail rundt til alle der havde oprettet sig som
bruger af bookingsystemet i går for at minde dem om at de skulle huske
kontanter, håndklæde og lagen og er nogle af dem læsere af bloggen så
har de nu hørt det igen.
Lidt om i morgen. Skolens hovedindgang er låst op fra kl. kvart i ni og den ser sådan ud:
Lige
når du kommer ind vil du finde nogle meget friske og hjælpsomme
mennesker der kan fortælle dig hvor du skal gå hen. UCN på Selma
Lagerløfsvej 2 kan nemlig være en smule forvirrende at finde rundt på,
men vi pynter lidt op og tror helt sikkert at alle finder den massør de
har bestilt tid hos ;)
Det er også her at vi opbevarer vores lille
"diplom" hvor vi opfordrer alle der får massage til at sætte deres
underskrift på. Når dagen er omme og beløbet er gjort op bliver det også
skrevet på.
Hvis du kommer med bil, kommer indgangen
sandsynligvis på din venstre side (hvis du drejer af i rundkørslen lige
efter føtex. (Adressen til GPS'en er: Selma Lagerløfs Vej 2, 9260
Gistrup, Denmark)
Hvis du kommer med bus kommer den på højre side.
(Busstoppestedet hedder AAU Busterminal)
Til sidst er der vist bare at
sig.. På gensyn i morgen.
Mvh. Christian W. Jensen
Helping-hands.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar