tirsdag den 28. september 2010

G I V E A W A Y !

GIVEAWAY
Det er et stykke tid siden jeg første gang hørte om Giveaway konceptet. Selv om det åbenbart er meget populært i Blogverdenen. Det er en måde at få flere fans, få liv på sin side og så videre.
Mit problem har hele tiden været at jeg ikke rigtig har haft noget at give væk. Hele formålet med Helping-hands.dk har jo været at få folk (dig f.eks.) til at booke en tid så du kan betale for massage og give pengene til Kræftens Bekæmpelse. Hvis jeg begynder at lave Giveaway med massage er det jo bare dumt.

Men, men, men. Hvad gør man ikke for at få flere kunder i butikken? Jeg har dags dato fået en aftale i hus med www.renflaske.dk. De sælger helt geniale drikkeflasker i rustfrit stål i forskellige størrelser. De fås i 355, 500, 800 og 1200 ml og det fede er at de i anledning af lyserød lørdag og fordi de synes at helping-hands.dk er værd at sponsorere ;) så har de valgt at sponsorere en fin lyserød flaske til videren af mit lille giveaway eksperiment.

Fra venstre er det 355 ml, 500 ml, 800 ml, 1200 ml.

Vinderen af denne Giveaway får selv lov til at vælge hvilken størrelse det skal være. Den lille fås f.eks også med en smart babyflasketud og den helt store er ideel til vandflaske i køleskabet og alle har forskellige behov så derfor får vinderen selv lov til at vælge.

Men tilbage til det senere. Først skal du jo først finde ud af HVORDAN du kan vinde den.
Vinderen findes ved en lodtrækning der finder sted lørdag d. 9. oktober på UCN når dagen er slut og den sidste massage er givet.

Du kan få lodder på følgende måder:
Du får et lod for at blive fan af Helping-hands.dk på facebook og skrive på væggen hvor mange lodder du er med for.
Du får to lodder for at skrive på væggen hvor du har hørt om Helping-hands.dk
Du får 10 lodder for at booke en tid til massage lørdag d. 9. oktober og få den.
Og ja. De forskellige kan kombineres. Så hvis du f.eks. bliver fan (eller er fan i forvejen), skriver på facebookvæggen hvordan du har hørt om Helping-hands.dk og booker en tid til massage (og får den) så er du med for 13 lodder.

Hvis du ”bare” bliver fan og skriver hvordan du har hørt om helping-hands.dk er du således med for 3 lodder.

Er du fan eller har du allerede booket en tid skal du selvfølgelig ikke snydes for at deltage i denne lodtrækning. I så fald skal du bare gå ind på facebookvæggen og skrive hvor mange lodder du er med for.

Skulle det ske at at nogen booker en massage, men udebliver og denne bliver trukket som vinder, forbeholder jeg mig retten til at trække en ny, da hele formålet er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

God fornøjelse og må Kræftens Bekæmpelse vinde :D
Christian W. Jensen
Helping-hands.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar