Viser opslag med etiketten Sponsor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sponsor. Vis alle opslag

mandag den 18. juni 2012

Placering for årets event :D

For et par dage siden lovede jeg at melde ud, når jeg vidste hvor årets arrangement finder sted.

Jeg kan nu (lettet og meget glad) meddele at

Arkadens Fysioterapi igen i år har valgt at lægge lokaler til.

Til gengæld har vi mistet vores "reklameafdeling" til Norge, så hvis du kender nogen der er god til det med at udarbejde posters med mere og som har tid til et godt formål så hører jeg meget gerne fra dig

mvh. Christian W. Jensen
helping-hands.dk

mandag den 10. oktober 2011

Øjeblikket vi har ventet på...

Så har vi endelig fået talt de mange penge sammen og er nu klar til at offentliggøre årets resultat.


Helping-hands.dk har i året 2011 indsamlet

Tryk på billedet for at se det i stor størrelse!!

Ja det er meget svært at se, men der står 11771,50 på checken...

Det betyder at vi (endelig) nåede målet med at samle mere end 10000 kr. ind og som konsekvens deraf, er vi selvfølgelig begyndt at tænke på en ny målsætning til næste år.

I forbindelse med dette års arrangement, vil jeg gerne lige benytte lejligheden til at takke vores fantastiske sponsorer:

Gecko Booking - 
Der har sponsoret vores online bookingsystem.

Arkadens Fysioterapi 
Der har lagt gode lokaler, brikse og massagecreme til

Neurodan
Der har hjulpet os med udskrivning af plakater og flyers så vi har kunne sprede budskabet. 


De mange gode massører og praktiske hænder der har hjulpet til både op til og på dagen, skal selvfølgelig også have en stor tak for indsatsen.


Og sidst men absolut ikke mindst skal i, der valgte at få massage lige præcis i lørdags, også have en stor tak. 
Vi oplevede gæster, der ikke kunne nå at komme til tiden, men som alligevel valgte at lægge 200 kr. i indsamlingsbøssen eller som måtte aflyse i sidste øjeblik, men som sendte penge for massagen med en veninde.

Det er oplevelser som dem, der gør at vi vender tilbage igen i 2012...

Gør du?




Mvh. Christian W. Jensen
Helping-hands.dk

torsdag den 1. september 2011

36 dage, 22 timer .... Status

Så er alle massørerne blevet præsenteret.

Som nogle måske har bemærket blev de sidste 3 præsenteret i går, men det er der en naturlig forklaring på. For det første skyldes det, at helping-hands.dk de seneste par dage har fået en gevaldig omtale rundt omkring på nettet og derfor synes jeg det var vigtigt, at alle var kommet med. Bl.a. har NewYorkerByHeart, der ellers er kendt som madblogger, lagt et link til helping-hands.dk. Der er også andre, der gør det samme og det hænger sammen med den anden grund til, at jeg har præsenteret alle massører.



Så glæd dig og følg med her på bloggen.

Christian W. Jensen
Helping-hands.dk

tirsdag den 2. august 2011

At gøre klar til kamp

I skrivende stund er der 66 dage og 20 timer til det årlige Helping-hands.dk arrangement. Sidste år var det hidtil bedste resultat. Der fik 7 massører og to hjælpere samlet i alt 8772 kr.

Et resultat jeg ved vi slår i år. Vi flytter fra University College som vi var på sidste år og ind til Arkadens Fysioterapi, hvor flere af de ansatte massører allerede har meldt sig under fanerne. Ligesom mange af sidste års massører har valgt at deltage igen.

Vi har også gjort os flere overvejelser angående markedsføringen og du skal ikke bliver overrasket hvis i september/oktober måned får en email vedrørende arrangementet. Det viste sig nemlig sidste år at være den lagt billigste (vi giver jo alle pengene væk) måde at sprede budskabet.

Jeg håber du har lavet plads i din kalender. Sidste år blev det stort.. I år bliver det større!

Christian W. Jensen
Helping-hands.dk

tirsdag den 31. maj 2011

Flyttedag

Hej alle sammen.

Nu er det efterhånden ved at være meget lang tid siden, at jeg sidst har skrevet herinde. Det betyder ikke at årets projekt ligger stille. Tværtimod. Faktisk tegner dette år til at blive det største til dato.

Som tidligere nævnt har jeg jo fået arbejde hos Arkadens fysioterapi som massør og et af de sidste medarbejdermøder blev projektet nævnt og jeg tror ikke jeg overdriver hvis jeg siger at der var bred opbakning. Både blandt de andre massører, men helt sikkert også fra cheferne.

Men det er ikke derfor jeg skriver i dag. Grunden til at jeg skriver i dag er at bloggen er flyttet. Helt fra wordpress.com til blogspot.com... Nej, det betyder ikke noget for dig som læser, men da jeg har en anden blog her på blogspot, er det rent logistisk lettere for mig at administrere begge to.

Jeg har lavet www.helping-hands.dk om så den henviser til den rigtige side, så hvis det er din indgangsvinkel så skal du bare gøre som du plejer.

Men nu er der kun 129 dage og 1 time til vi starter.

Jeg glæder mig. Gør du?

Christian W. Jensen

torsdag den 17. februar 2011

Kender du det?

Nogle gange er du bare i så godt humør at du sidder og smiler for dig selv? Det sker som regel fordi du har fået gode nyheder og det er præcis det jeg har fået i dag.

For 2 uger siden var jeg til jobsamtale hos Arkadens Fysioterapi og allerede der dukkede Helping-hands.dk op i samtalen. Godt nok kun kortvarigt, men det var spiren til det træ der blev plantet i dag. Jeg har for godt 1½ time siden afsluttet et møde med et par af mine nye kollegaer og denne gang var Helping-hands.dk det eneste der var på dagsordenen.

Resultatet blev at Helping-hands.dk endnu engang skifter lokaler. Ja jeg ved godt det er 3. gang på 3 år og jeg kan godt forstå, hvis du nu tænker: så bestem dig dog!. Men Arkadens Fysioterapi kommer med et utal af fordele. For det første har de nok byens mest centrale placering. Uanset om du kommer med bus eller tog står du af lige ved døren. Derudover er der rig mulighed for parkering i parkeringshuset også lige ved siden af.

Arkadens Fysioterapi har derudover omkring 20 behandlerrum, så jeg er allerede gået på jagt efter massører så ingen kommer til at gå forgæves.

Det bliver måske også muligt at deltage i andre aktiviteter i år end blot at få massage, men det ligger endnu ikke fast så det må du høre om på et senere tidspunkt.

Indtil nu vil jeg nøjes med at minde dig om at du allerede nu skal reservere lørdag d. 8. oktober :D Det bliver større end nogensinde før :)

Christian W. Jensen
Helping-hand.dk

torsdag den 10. februar 2011

Tekniske problemer og en teaser

Som flere vil skrive under på er tekniske problemer ikke er min stærke side, men ikke desto mindre er det lykkedes mig at få nedtællingen til at virke igen så nu er det muligt at se hvor lang tid du skal vente på dette års arrangement ;)

For at se hvor lang tid du skal vente til dette års lyserød lørdag skal du bare gå ind på www.helping-hands.dk. Der bliver der talt ned til lørdag d. 8. oktober 2011 kl. 0900.

Klokken ni er dog stadig med lidt forbehold, da jeg stadig ikke har udelukket at vi skifter lokation (igen) i år. For 2 år siden var vi i Haraldslund og det var okay tæt på centrum i forhold til offentlig trafik og parkering for dem der var i bil, men desværre var der ikke så mange behandlerrum. Så da vi sidste år havde flere massører end vi havde brikse og døre der kunne lukkes, blev vi nød til at flytte det.

Resultatet blev University College Nordjylland i Aalborg øst. Her havde vi utrolig meget plads at boltre os på, men desværre lå det så langt væk fra centrum og alle de andre lyserøde aktiviteter, at vi ikke fik nogle impulsgæster.

Men i år tror jeg virkelig jeg har skudt den metaforiske papegøje. Tænkt hvis man kunne finde et sted med både gode trafikforhold, tæt på alting og med alle de brikse og lukkede døre man kunne ønske sig? Jeg tror det er lykkedes for mig :) Og så snart jeg har detaljerne på plads skal jeg nok fortælle hvor i skal møde op.

Christian, der allerede et begyndt at glæde sig.

torsdag den 3. februar 2011

POWERED BY GECKO.DK

Som jeg skrev i mit sidste indlæg så var der en gruppe studerende på Aalborg Uni, der arbejdede på at gøre Helping-hands.dk til en paraplyorganisation så andre kan bidrage til deres foretrukne velgørenhed ved at gøre det de er bedst til..

Men sådan et foretagende kan være ret tidskrævende og især hvis det er noget hvor gæsterne skal booke tid, så kunne man frygte at man vil bruge al sin tid på at styre kalenderen. Frygt ej. Efter sidste års succes, skrev jeg til Gecko Booking og spurgte: Hvad så nu? Og efter et par emails blev det slået fast at Gecko booking forsat gerne vil være sponsor for Helping-hands.dk.


Det betyder for det første at til dette års Lyserød Lørdag arrangement vil man igen skulle bestille tid via Gecko Booking, men det betyder også at hvis der sidder nogen derude, der har et talent og et formål så de nu også muligheden for at få et bookingsystem stillet til rådighed uden beregning, hvilket i sidste ende betyder flere penge går videre til der hvor de gør gavn. Har du en ide så kan du kontakte mig på christian@helping-hands.dk.

Det var alt for nu. Videre i dagens tekst...

Christian
Helping-hands.dk

søndag den 10. oktober 2010

Jeg ved ikke hvad i andre lavede i går. Personligt vil jeg sige at jeg havde en helt fantastisk dag!

Godt nok var jeg oppe på en lørdag før jeg plejer at være at være til hverdag. Jeg var i skole på en lørdag tidligere end jeg plejer at være til hverdag. Men derefter begyndte min dag at ændre karakter i forhold til de andre dage jeg tilbringer på skolen.

Vi begyndte med at hænge lyserøde balloner op over alt.. eller ikke just overalt, men det er en stor skole og en del af dagens gæster havde ikke været på skolen før, så vi brugte ballonerne til at vise vej fra hovedindgangen til de fem grupperum vi havde reserveret til dagen.

Klokken 9 kom de første gæster og dagen igennem kom der faktisk en del af dem og de gav alle samme bidrag til helping-hands.dk indsamlingen mod brystkræft.

Hvor meget det helt præcist blev til vender jeg tilbage til om lidt. Da jeg forventer at dette bliver en af de mest læste indlæg i bloggen, så tillader jeg mig lige at bruge den til at sige tak til dem, der i løbet af året og på selve dagen, har hjulpet Helping-hands.dk til den succes det blev til i år.

Conexia og Anne i særdeleshed skal have en stor tak for kampen. Det blev til ny hjemmeside, visitkort, logo, flyers, pressemeddelelse og et utal af emails fra min side.

Gecko booking skal også have en stor tak for at have gjort mit liv lettere. Bekendtskabet opstod ved en tilfældig udsendt email, men jeg er glad for at de har været med på holdet og jeg håber samarbejdet kan forsætte fremover.

Bums Butik, der står bag de hvide T-shirts vi brugte på dagen, er endnu et tilfældigt møde, men Kasper der står bag butikken brænder ligeså meget for sit fag som jeg gør for Helping-hands.dk. Bumsens indsat var above and beyond både med hensyn til kvaliteten og antallet og størrelse på de tryk du lavede.

Til Elmar fra skolens køkken. Tak for mad. Det smagte fantastisk og faldt på det rigtige tidspunkt.

Til alle massørerne der rent faktisk lagde hænder til. Tusind tak for hjælpen og for en rigtig hyggelig dag. Jeg håber vi ses igen til næste år.

Til kæresten, familien, venner og bekendte (inklusiv facebook venner og bekendte) der har måtte lægge øre og øjne til al min snak om projektet.. Undskyld ;) og undskyld på forhånd for arrangementet 2011 …

Og selvfølgelig skal der også lyde en tak til de gæster, der besluttede at bruge tid sammen med os lørdag d. 9. oktober 2010..

Men nu til det øjeblik vi alle har ventet på.








tirsdag den 28. september 2010

G I V E A W A Y !

GIVEAWAY
Det er et stykke tid siden jeg første gang hørte om Giveaway konceptet. Selv om det åbenbart er meget populært i Blogverdenen. Det er en måde at få flere fans, få liv på sin side og så videre.
Mit problem har hele tiden været at jeg ikke rigtig har haft noget at give væk. Hele formålet med Helping-hands.dk har jo været at få folk (dig f.eks.) til at booke en tid så du kan betale for massage og give pengene til Kræftens Bekæmpelse. Hvis jeg begynder at lave Giveaway med massage er det jo bare dumt.

Men, men, men. Hvad gør man ikke for at få flere kunder i butikken? Jeg har dags dato fået en aftale i hus med www.renflaske.dk. De sælger helt geniale drikkeflasker i rustfrit stål i forskellige størrelser. De fås i 355, 500, 800 og 1200 ml og det fede er at de i anledning af lyserød lørdag og fordi de synes at helping-hands.dk er værd at sponsorere ;) så har de valgt at sponsorere en fin lyserød flaske til videren af mit lille giveaway eksperiment.

Fra venstre er det 355 ml, 500 ml, 800 ml, 1200 ml.

Vinderen af denne Giveaway får selv lov til at vælge hvilken størrelse det skal være. Den lille fås f.eks også med en smart babyflasketud og den helt store er ideel til vandflaske i køleskabet og alle har forskellige behov så derfor får vinderen selv lov til at vælge.

Men tilbage til det senere. Først skal du jo først finde ud af HVORDAN du kan vinde den.
Vinderen findes ved en lodtrækning der finder sted lørdag d. 9. oktober på UCN når dagen er slut og den sidste massage er givet.

Du kan få lodder på følgende måder:
Du får et lod for at blive fan af Helping-hands.dk på facebook og skrive på væggen hvor mange lodder du er med for.
Du får to lodder for at skrive på væggen hvor du har hørt om Helping-hands.dk
Du får 10 lodder for at booke en tid til massage lørdag d. 9. oktober og få den.
Og ja. De forskellige kan kombineres. Så hvis du f.eks. bliver fan (eller er fan i forvejen), skriver på facebookvæggen hvordan du har hørt om Helping-hands.dk og booker en tid til massage (og får den) så er du med for 13 lodder.

Hvis du ”bare” bliver fan og skriver hvordan du har hørt om helping-hands.dk er du således med for 3 lodder.

Er du fan eller har du allerede booket en tid skal du selvfølgelig ikke snydes for at deltage i denne lodtrækning. I så fald skal du bare gå ind på facebookvæggen og skrive hvor mange lodder du er med for.

Skulle det ske at at nogen booker en massage, men udebliver og denne bliver trukket som vinder, forbeholder jeg mig retten til at trække en ny, da hele formålet er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

God fornøjelse og må Kræftens Bekæmpelse vinde :D
Christian W. Jensen
Helping-hands.dk